tirsdag den 1. maj 2012

lørdag den 21. april 2012

Paris Del 3

Av mine ben! Sara - den søde svensker som hun er - var utrolig motiveret for at finde en bestemt café i området Montmantre. "Det lige om hjørnet" siger hun i princippet - dette er dog et definations spørgsmål. Sidder på en café lige nu og doper migselv! Alkohol for at tage smerten i mine ben og kaffe får at få bare en lille smule energi tilbage.
På trods af træthed og smerte har det dog været en super hyggelig og dejlig tur - og ville ønske man ikke skulle hjem i morgen. På den anden side glæder jeg mig også til at komme hjem, så jeg kan komme i gang med psykiatien. Udover arbejder,venter en dejlig Maj månede med både besøg fra Saras forældre og en tur til Sverige får at fejre Tuva-li. Derudover er der Distorsion 2012, i københavn - hvis jeg kan få lokket captainen Jens med - men mon ikke jeg kan det?

Paris Del 2

Oplevelsen af en gratis guidet tur jeg var på da jeg var i Rom får nogle år tilbage fik motivationen til at prøve det igen! Endnu en gang en fantastisk oplevelse - en guidet tur hvor man er fri for den monotone gamle rotte som har gentaget de samme historier igen og igen. Nej, disse guidede ture er frivillige medarbejdere som har disse ture som et fritds job, hvor de tjener på tips! Netop af denne årsag er de super arrangeret i deres arbejde, og de fortæller de historier som andre guider ikke har "tilladelse" til at fortælle. Det virker i hvert fald mere frit og åbent.
Jeg kan stærkt anbefalde "Discover tours" for andre som vil på sightseeing seeing på en anderledes, gratis og spændende måde.
Dog var der et irritations moment! Der var en asiatiske kvinde - faktisk meget flink - men hun grinede af ALT, og suckede totalt op til guiden, hvilket i princippet også er okay - det blev bare utrolig belastende i længden. Hun var i hvert fald ikke i tvivl om at guiden og hende var "total buddies"! Mon han tænkte det samme? Men i virkeligheden var hun meget flink.

fredag den 20. april 2012

Paris Del 1

Fordommende om franskmænd suser gennem mine tanke når man ser det stolte franske folk - meget velklædt - gå forbi - med deres meget kraftige kropssprog. Det en generalisering - i know - men det lugter af fransk arrogance!
Og hvad skal der ske? Sara og jeg farer vild på en tog station - og som vi står der med turistkortet blafrende, som to dumme turister kommer der en sød fransk kvinde forbi og spørger "Do you nede help?"'. Enten har situationen set utrolig håbløs ud ellers har den franske kvinde bare ville hjælpe. Jeg tror på det sidste. Ikke nok med at hun viste vej - hun tog os nærmest i hånden og fulgte os helt ned til paronen får at sikre at vi kom med det rigtige tog. Det kalder jeg nærvær og venlighed - et kæmpe tak til en venlig fransk sjæl - og et wakeup call til mig! Bort med de fordomme!

Efter at havde været oppe siden kl 3:00 om natten var vi helt smadret og behøvede virkelig at sove. Sara - den gode navigatør og svenskeren med det store overblik - har fundet vejnavnet hvor hotellet var lokaliseret. Vi finder gaden - men intet gade nr 44 og intet hotel - men der var masser af security og politifolk med deres kæmpe guns i beltet som holdt vagt uden for adskillige ambassader! Dog var det ikke Saras skyld, da det så viser sig, at der i Paris er to steder med det samme vejnavn - smart :-)
Vi smiler og i samråd ser på hinanden ... "fuck it - vi tager en taxi".
Taxameteret står på ca. 8€, og der holder vi foran et smukt lille hotel "Monte Carlo"! Super hyggeligt og værelserne var lige hvad man havde håbet på - og så var væggene lilla! Tanken stormede frem i mit hoved "Jeg har en kæreste med god smag", dog var svenskeren selv lidt skuffet da hun håbede væggene var røde :-)

Søvn var der behov for og jeg var helt smadret og havde vagt fra 8:00 til 22:00 dagen i forvejen så havde virkelig brug for at sove. Efter en velfortjent søvn - gik vi mod Sacre Cure - og på vejen fandt en fin lille fransk restaurant - Montmantres ældste - med den oprindelige indrening. We like - we ate - we enjoyed!

tirsdag den 3. april 2012

Nedbrudte fordomme!

Så er der gået 5 måneder - den akutte medicinske del af KBU er ved at være overstået. Det er gået alt for stærkt på rigtig mange måder, det jo først nu man begynder at kunne holde alle perlerne på perlekæden uden at man skal rundt på hele sygehuset og finde hver enkelte perle. På den anden side glæder jeg mig også utrolig meget på at starte i anden del af KBU - i Psykiatrien - det er jo trods alt psykiater jeg gerne vil være.

Da man er i gang med sin evaluering og tænker tilbage på de 5 måneder, er der en ting som jeg kommer specielt i tanke om - mine kollegerer. Jeg er super taknemlig for de yngre læger jeg har arbejdet sammen. De har virkelig - og jeg mener - virkelig - været med til at nedbryde utrolig mange fordomme jeg har haft om "læge verdenen" og "læger". Det er jeg dybt taknemmelig for. Tak!

søndag den 4. marts 2012

Solliens effekt

Afslutter denne fantastiske ferie med at ligge i sofaen og høre Bon Iver og læse spændende artikler.
Sommerhuset Sollien ved Grærup Strand finder den indre ro frem - kærligheden og tålmodigheden vender tilbage lige så langsomt men helt af sig selv.
Næste weekend drager Sara og jeg igen mod Sollien - hvor jeg vil på stranden og dyrke yoga - hvis vejret er til det!